Nogle gange går det bare ikke som præsten prædiker: En søndag for et par uger siden skulle lånehønsene Gokke og Bokke og deres mobile hønsefræser have været videre til deres næste plejefamilie. Samme morgen fandt jeg liget af Bokke i hjørnet af haven. Gokke var væk bortset fra en bunke fjer, lidt indvolde og et æg (!), som en krage var ved at slæbe væk. Ræv, går jeg ud fra, eller måske mår. Jeg havde glemt at lukke. Ikke for første gang, men den sidste forglemmelse blev så fatal. Timingen var til at tude over. Eller grine, som Jens Juhl, koordinatoren af ordningen, gjorde da jeg ringede til ham. Han har vist oplevet sin del af raserede hønsegåde, og det har jeg jo egentlig også selv, om end det var i min fjerne jyske fortid. Så vi tog en familieudflugt til Harald Nyborg efter en spade, min kæreste begravede resterne, og Gladsaxes næste hønsepasser afhentede hønsefræser som aftalt, idet Jens ville trylle nogle nye høns frem i løbet af ugen. Jeg fejede terrassen fri for hønselort og satte nogle af de krukkeplanter frem igen, som har været sat i sikkerhed. Livet går videre. Men for fanden da! Shit! Skal vi […]
Indlægget Hønsefræser no more – dramatisk farvel og tanker om gensyn blev først udgivet på Plantesmilet.
